presse anmeldelser

KultuNaut, 18. oktober 2006 -

"Emil de Waal live+" anmeldt af Bjarke Nielsen

Emil de Waal brød som teenager igennem med bandet Bagdad Dagblad. I 2004 dannede han bandet Emil de Waal+, som nu udgiver deres andet album. Et album med kanter og kærlighed, et utradionelt livealbum. En vellykket udgivelse.

Emil de Waals nye album hedder meget passende Live+. Albummet er nemlig et livealbum; et album der udvider grænserne for livealbums, for Live+ er blevet til på en lidt utraditonel måde. Først har Emil siddet hjemme ved computeren og komponeret musikstykker, hvorefter han og bandet har taget numrene med ud til 5 koncerter. Hvordan musikerne forholdt sig til musikken under koncerterne stod frit, kun tonearten og tempoet lå fast. Efter de fem koncerter sad bandet så med fem forskellige bud på hvert nummer, og disse bud blev så klippet og klistret, og et sjette bud på hvert nummer var så klart til at komme på albummet.

Man kan helt sikkert diskutere rigtigheden i at kalde dette for et egentligt livealbum, da denne genre som regel er væsentlig mere umiddelbar, end den klippe-klistre perfektion, der ligger på denne skive. Man kunne blive sur over, at dette ikke var et rigtigt livealbum med snak fra bandet, applaus fra publikum og en baggrundslyd af småsnak og klirrende ølglas, men hvis man gjorde dette, ville man også glemme at nyde, når grænser bliver brudt og noget fantastisk skabes.

Dette album er nemlig intet mindre end fantastisk, det er helstøbt, stemningsfyldt og tankevækkende. Lige fra hr. Waal siger Goddag med et twin peaks lignende tema i første nummer, til der 9 numre senere siges farvel og på gensyn med nummeret Bongvand.

Det kræver flere ord end salig Kim Schumacher kunne nå at sige på 11⁄2 år at beskrive dette album, så alle forstår, hvor dejligt det er, ja jeg tror ikke engang, det ville lykkes for vores blonde 80'er ven at komme frem til et udtryk, der bare på nogenlunde tilfredsstillende vis dækkede genren på denne CD, så jeg er meget ydmyg når jeg nu, velvidende at det aldrig vil lykkes for mig, og ikke bør lykkes, kaster mig ud i et forsøg på at finde ord for, hvad musikken på Live+ er for noget.

Elektroniskavantgardejazzfusionsimprovisatorisk-
hiphopcharmerendedanseliveprovokationsguf

Ja nærmere end dette kommer jeg ikke en dækkende genre. Det er ikke mundret, men det er Cd'en heller ikke. Den er unik, den er fantastisk, den er som et kæmpe holdkæftbolche, som revner lidt i munden, så man får sår på tungen af at slikke på det. Den vil aldrig blive spillet i nogen formiddagsradio, men den vil få en skare med åbne øjne til at forelske sig. Musik når det er mest kantet, skarpt og utroligt lækkert; musik af Emil de Waal.